onsdag den 8. oktober 2008

Husk mælken

Jeg er en af dem der bruger mælk til kaffen, så jeg hilser denne opgave velkommen! ;-)

Spøg til side...Jeg mindes at have hørt om denne side for mange år siden, men den findes åbenbart stadig (?) kun i en beta-udgave? Den virker umiddelbart super tjekket og nem at bruge. Jeg kan dog ikke umiddelbart se hvor de fuldførte opgaver forsvinder hen, tilgengæld genfandt jeg en sådan via søgefunktionen. Som jeg efterfølgende gemte. Men hvordan sletter man så de gemte søgninger igen? Hmm..

Jeg har endnu ikke været involveret i så mange projekter hvor et sådant værktøj måske med fordel kunne bruges. Et alternativ kunne være Google Groups, som jeg endnu har til gode at lære at kende. Hermed afslutter jeg 23ting-bloggen for nu med et forslag til en ny ting.

Link
http://www.rememberthemilk.com/

onsdag den 1. oktober 2008

Serendipitet på nettet

StumbleUpon er umiddelbart en god mulighed for at snuble over en ukendte hjemmesider som kan være vise sig at være interessante/relevante. I denne meget effektive elektroniske sfære af personlig videnstyring, hvor man kan sætte sin rss-reader til at høste de seneste nyheder, er det måske en god idé en gang imellem helt at forlade sig på tilfældets princip..

fredag den 26. september 2008

Kort om kort

Google Maps kendte jeg godt i forvejen. Synes det er lidt genialt at Google har koblet den sammen med Gmail, sådan at man med et enkelt klik kan se hvor ens kontaktpersoner bor (hvis man vel at mærke har gemt deres adresse).

Gmaps Pedometer kendte jeg i en anden form, nemlig iforms http://www.iform.dk/loeberuten.

fredag den 19. september 2008

Googles udviklings-/forretningskoncept?

Det slår mig lige da jeg sidder og bruger Google Docs.. Jeg synes det er et fantastisk BRUGERVENLIGT program, hvordan kan det lade sig gøre at stille gratis til rådighed? Hvad er den langsigtede strategi med at gøre dette? Og så tænker jeg(!): At stille en sådan beta-udgave til rådighed giver jo Google en enestående mulighed for at teste produktet - og på et senere tidspunkt, når vi nærmest er blevet afhængige, kan vi så få lov til at betale. Så er det jo ikke længere en beta-udgave, men et færdigt udviklet produkt! Det bliver sandsynligvis ikke særlig dyrt, men kan derfor alligevel blive en GANSKE GOD forretning for Google med de mange brugere, der efterhånden indlemmes i folden.

De er smarte er de...!

onsdag den 17. september 2008

FACEbook

I denne artikel kan man i overskuelig form læse om de mange velsignelser ved Facebook! Den er fra Kommunikationsforum: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12966
Den er velskrevet og har flere gode pointer omkring Facebooks fordele. I praksis føler jeg dog ikke at Facebook giver mig specielt meget. Måske skyldes det forhold, at jo mere man selv lægger i det, jo mere får man også ud af det! Jeg ser nok mest Facebook som en samling virtuelle visitkort, som gør det nemt at overskue og kontakte mennesker i mit netværk. Og med potentialet for at gamle og "slumrende" kontakter igen kan tages op.

En lille men ikke uvæsentlig detalje ved Facebook...Så vidt jeg er orienteret og kan se af indstillingerne på Facebook, så er det IKKE muligt at slette sin profil. Kun at deaktivere den. Det giver på en måde god mening, hvis Facebook skal repræsentere verdenen URL/virtuelt. I den "virkelige" verden kan man jo heller ikke bare "slette sig selv" (eller jo, det kan man, men det er en anden historie). Men nogen vil måske nok gerne have muligheden for at slette sine virtuelle spor helt på Facebook. Og hvad når vi rent faktisk dør?? Det er også en anden historie, som vel bliver mere og mere aktuel i takt med internettets alder..
Her er en mere negativ artikel om Facebook fra The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/technology/2008/jan/14/facebook

mandag den 8. september 2008

Google Docs

Genialt værktøj, har allerede taget det meget i brug efter 23-ting-forløbet.

onsdag den 20. februar 2008

Evaluering

Jeg er alt i alt meget glad for 23ting-forløbet. Flere af tingene havde jeg et overfladisk kendskab til i forvejen, men har aldrig rigtig fået givet mig tid og rum til at se dem nærmere an, endsige prøve dem af.
Tingenes længerevarende værdi må dog komme an på en "virkelig prøve". At gennemføre 23 ting er som at tage et kørekort. Det er først nu, at man rigtig skal anvende dem og lære deres mulige værdi at kende.

Løst og fast
Jeg er meget begejstret for endelig at have stiftet bekendtskab med RSS og newsreadere. Hvem sagde personlig videnstyring?! Ligesådan med iGoogle. I forlængelse af det kan man måske kalde blogs og blogging for personlig videnformidling. En formidlingsform som biblioteket med fordel kunne anvende. Et blogteam af dedikerede skrivere med noget på hjerte ville nok kunne tiltrække mange læsere og brugere til både det virtuelle og fysiske bibliotek.

Del.icio.us er også en af mine favoriter, og jeg tænker den er et godt arbejdsredskab for biblioteker. Det er en nem og hurtig måde at gemme og dele gode eller aktuelle hjemmesider - ikke kun når man sidder ved sin kontorpc, men også på vagten eller til et kursus.
Hvilke andre hjemmesider vurderer kollegerne som interessante og nyttige? Det er videndeling - i organisationen, og med resten af verdenen!

Nå...jeg kunne skrive meget mere, men der er også andet i livet end 23 ting!
Hvis et nyt forløb blev tilbudt ville jeg nok foretrække at gå mere i dybden med udvalgte ting i form af egentlige projekter.

P.S. Havde da i øvrigt gerne set (alle) eksperterne og lederne blogge!?!