onsdag den 8. oktober 2008

Husk mælken

Jeg er en af dem der bruger mælk til kaffen, så jeg hilser denne opgave velkommen! ;-)

Spøg til side...Jeg mindes at have hørt om denne side for mange år siden, men den findes åbenbart stadig (?) kun i en beta-udgave? Den virker umiddelbart super tjekket og nem at bruge. Jeg kan dog ikke umiddelbart se hvor de fuldførte opgaver forsvinder hen, tilgengæld genfandt jeg en sådan via søgefunktionen. Som jeg efterfølgende gemte. Men hvordan sletter man så de gemte søgninger igen? Hmm..

Jeg har endnu ikke været involveret i så mange projekter hvor et sådant værktøj måske med fordel kunne bruges. Et alternativ kunne være Google Groups, som jeg endnu har til gode at lære at kende. Hermed afslutter jeg 23ting-bloggen for nu med et forslag til en ny ting.

Link
http://www.rememberthemilk.com/

onsdag den 1. oktober 2008

Serendipitet på nettet

StumbleUpon er umiddelbart en god mulighed for at snuble over en ukendte hjemmesider som kan være vise sig at være interessante/relevante. I denne meget effektive elektroniske sfære af personlig videnstyring, hvor man kan sætte sin rss-reader til at høste de seneste nyheder, er det måske en god idé en gang imellem helt at forlade sig på tilfældets princip..

fredag den 26. september 2008

Kort om kort

Google Maps kendte jeg godt i forvejen. Synes det er lidt genialt at Google har koblet den sammen med Gmail, sådan at man med et enkelt klik kan se hvor ens kontaktpersoner bor (hvis man vel at mærke har gemt deres adresse).

Gmaps Pedometer kendte jeg i en anden form, nemlig iforms http://www.iform.dk/loeberuten.

fredag den 19. september 2008

Googles udviklings-/forretningskoncept?

Det slår mig lige da jeg sidder og bruger Google Docs.. Jeg synes det er et fantastisk BRUGERVENLIGT program, hvordan kan det lade sig gøre at stille gratis til rådighed? Hvad er den langsigtede strategi med at gøre dette? Og så tænker jeg(!): At stille en sådan beta-udgave til rådighed giver jo Google en enestående mulighed for at teste produktet - og på et senere tidspunkt, når vi nærmest er blevet afhængige, kan vi så få lov til at betale. Så er det jo ikke længere en beta-udgave, men et færdigt udviklet produkt! Det bliver sandsynligvis ikke særlig dyrt, men kan derfor alligevel blive en GANSKE GOD forretning for Google med de mange brugere, der efterhånden indlemmes i folden.

De er smarte er de...!

onsdag den 17. september 2008

FACEbook

I denne artikel kan man i overskuelig form læse om de mange velsignelser ved Facebook! Den er fra Kommunikationsforum: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12966
Den er velskrevet og har flere gode pointer omkring Facebooks fordele. I praksis føler jeg dog ikke at Facebook giver mig specielt meget. Måske skyldes det forhold, at jo mere man selv lægger i det, jo mere får man også ud af det! Jeg ser nok mest Facebook som en samling virtuelle visitkort, som gør det nemt at overskue og kontakte mennesker i mit netværk. Og med potentialet for at gamle og "slumrende" kontakter igen kan tages op.

En lille men ikke uvæsentlig detalje ved Facebook...Så vidt jeg er orienteret og kan se af indstillingerne på Facebook, så er det IKKE muligt at slette sin profil. Kun at deaktivere den. Det giver på en måde god mening, hvis Facebook skal repræsentere verdenen URL/virtuelt. I den "virkelige" verden kan man jo heller ikke bare "slette sig selv" (eller jo, det kan man, men det er en anden historie). Men nogen vil måske nok gerne have muligheden for at slette sine virtuelle spor helt på Facebook. Og hvad når vi rent faktisk dør?? Det er også en anden historie, som vel bliver mere og mere aktuel i takt med internettets alder..
Her er en mere negativ artikel om Facebook fra The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/technology/2008/jan/14/facebook

mandag den 8. september 2008

Google Docs

Genialt værktøj, har allerede taget det meget i brug efter 23-ting-forløbet.

onsdag den 20. februar 2008

Evaluering

Jeg er alt i alt meget glad for 23ting-forløbet. Flere af tingene havde jeg et overfladisk kendskab til i forvejen, men har aldrig rigtig fået givet mig tid og rum til at se dem nærmere an, endsige prøve dem af.
Tingenes længerevarende værdi må dog komme an på en "virkelig prøve". At gennemføre 23 ting er som at tage et kørekort. Det er først nu, at man rigtig skal anvende dem og lære deres mulige værdi at kende.

Løst og fast
Jeg er meget begejstret for endelig at have stiftet bekendtskab med RSS og newsreadere. Hvem sagde personlig videnstyring?! Ligesådan med iGoogle. I forlængelse af det kan man måske kalde blogs og blogging for personlig videnformidling. En formidlingsform som biblioteket med fordel kunne anvende. Et blogteam af dedikerede skrivere med noget på hjerte ville nok kunne tiltrække mange læsere og brugere til både det virtuelle og fysiske bibliotek.

Del.icio.us er også en af mine favoriter, og jeg tænker den er et godt arbejdsredskab for biblioteker. Det er en nem og hurtig måde at gemme og dele gode eller aktuelle hjemmesider - ikke kun når man sidder ved sin kontorpc, men også på vagten eller til et kursus.
Hvilke andre hjemmesider vurderer kollegerne som interessante og nyttige? Det er videndeling - i organisationen, og med resten af verdenen!

Nå...jeg kunne skrive meget mere, men der er også andet i livet end 23 ting!
Hvis et nyt forløb blev tilbudt ville jeg nok foretrække at gå mere i dybden med udvalgte ting i form af egentlige projekter.

P.S. Havde da i øvrigt gerne set (alle) eksperterne og lederne blogge!?!

mandag den 18. februar 2008

Podcast

Podcast er intet mindre end fantastisk! Der ligger jo tonsvis af dødspændende programmer på eksempelvis P1, som man kan tage ned på sin mp3 og høre præcis når man vil..

Google Docs

Nu skal det gå stærkt...23 ting er ved at rinde ud.
Google Docs ser ud til at være nemt at gå til, men det må komme an på en virkelig prøve. Jeg har ikke selv en Gmail-konto, så jeg spekulerer på hvordan man kan (meta)kommunikere om skrivningen...men det kan man selvfølgelig også gøre i selve dokumentet.

e non ho amatooooo mai tanto la vita

lørdag den 16. februar 2008

Personalisering

iGoogle var jeg tyvstartet på. Det er essentielt, med så mange nettjenester efterhånden, at kunne samle dem eller links til dem ét sted. Både privat og arbejdsmæssigt. Minder mig om biblioteksskolen, hvor Jette Hyldegård snakkede om personalisering af intranet.

Hængepartier

Nu er Flikr udforsket (inklusive oprettelse af Yahoo-konto).
Jeg er en af de få der ikke ejer et digitalt kamera. Når det engang bliver tilfældet, kunne jeg nok godt finde på at oprette mine egne albums på Flikr eller Googles Picasa.
Et eller andet sted tror jeg dog stadig jeg foretrækker fotos på papir, - lidt ligesom jeg stadig foretrækker at læse en bog trykt på papir?! - selvom det jo ikke er til at holde styr på..!

Mon Bibliotekr nogensinde bliver til noget?

søndag den 10. februar 2008

Hvad skal det alt sammen være godt for?

23 ting er mange ting. Det er sjovt, spændende, frustrende, lærerigt, horisontudvidende, øjeåbnende og meget mere. Ideelt set skulle det gerne have som endemål, at vi som medarbejdere og som bibliotek udvikler os, at vi udforsker og realiserer "bibliotek 2.0".

Jeg synes bloggen er et godt værktøj til at nedfælde, reflektere og kommunikere sine erfaringer og overvejelser omkring de sociale teknologier og deres anvendelse i en bibliotekssammenhæng.

Ting 17/18 som handler om wikier kunne måske være et yderligere (meta)værktøj til at nå disse mål. Et sted hvor man kunne beskrive de konkrete erfaringer og projekter efterhånden som de udmønter sig i forlængelse af 23 ting-forløbet?

Links
23ting-wiki

torsdag den 7. februar 2008

CD-ORD

Dette indlæg bliver læst op mens jeg skriver det ved hjælp af programmet cd-ord. Det er dog kun muligt i html-mode, ligesom jeg heller ikke kan få læst de tags op, som jeg har givet dette indlæg. CD-ORD kan læse tekster eller blot enkelte ord op fra såvel word- og pdf-dokumenter som internet-sider. Man bliver mindet om at ALLE billeder, altså også tekst som grafik SKAL have en alternativ tekst for at læsehandicappede eller blinde har en chance for at forstå informationerne på en given side.

Det er imponerende hvordan teksten bliver læst ganske forståeligt op af den syntetiske stemme. Tak for det Carsten!

Links
Mikro Værkstedet (firmaet bag CD-ORD)
Hovedstadens Ordblindeskole

mandag den 28. januar 2008

Technorati og min blog er på talefod! (del 2)

Så er min blog registreret på Technorati. Der findes godt 1500 blogs omhandlende (tagget) biblioteker/libraries, som kan sorteres efter relevans, "freshness" og "authority". Det må studeres nærmere en dag..

Technorati og min blog er på talefod!

Technorati Profile

søndag den 27. januar 2008

Bibliotekernes linksamling

Interessant at brugere nu også kan tilføje links og tags i bibliotekernes netguide. Et hurtigt kig på nye links i guiden afslører at i flere tilfælde er bruger og udgiver identiske, altså ophavsmanden til hjemmesiden tilføjer selv et link til sin hjemmeside. Men det er der ikke nødvendigvis noget galt i.
BNG er umiddelbart mere overskuelig at manøvrere rundt i end del.icio.us, men den er hverken nær så stor eller "social". Hvorfor ikke skabe relationer mellem den enkelte bruger/"tilføjer" og vedkommendes links?

onsdag den 23. januar 2008

Ved fælles hjælp kan vi katalogisere indernettet

Jeg er fascineret af del.icio.us. Men ligefrem kalde en linksamling for lækker?? Er der nogen der kender historien bag navnet? Som tilfældet er med så mange andre 23 ting, så vil det kræve længere tids brug, før man kan skrive noget begavet om denne teknologi og dens anvendelse. Hvilke sider på nettet interesser folk sig for lige nu? Hvilke sider tagges med bibliotek/library? Og hvilke andre sider interesserer folk som benytter disse tags?

Og så kan man naturligvis også abonnere på feeds for bestemte tags eller folk der samler lækre tags.

Næh..det er vist mere end blot at samle sine foretrukne på nettet!
http://del.icio.us/jamo03

mandag den 14. januar 2008

Second life - second computer

Jeg har længe glædet mig til at prøve et "second life" (på secondlife.com!), men det kan mit grafikkort desværre ikke klare. Jeg forsøgte at give grafikkortet et "second life", men det er åbenbart for gammelt og ukendt! Der er brug for en hel ny og second computer...!

Libraryt(h)ing

Interessant "sted", librarything.com. Jeg synes det bærer lidt præg af at være en beta-version, - det er ikke helt indlysende at finde rundt og bruge de forskellige muligheder. Sjovt nok er der også navneformsproblematikker! Som så mange andre steder kan guldkornene og fordelene godt drukne i det store hav af informationer og kommentarer fra mange brugere. Men jeg tror dog det kan tjene som et udmærket sted at finde inspiration til andre, lignende bøger som man har læst og gerne vil have mere af. Og måske finde nye vinkler at se på sine kære bøger...

Url´en til min profil er: http://dk.librarything.com/profile/kojamo

søndag den 13. januar 2008

Messenger

MSN Messenger har jeg efterhånden brugt i mange år privat, og indenfor de sidste 3 år også arbejdsmæssigt. På mit forrige arbejde sad mine bibliotekarkolleger fysisk/geografisk langt fra mig, og da man ikke altid kunne tage telefonen når der var lånere, så var det hensigtsmæssigt at bruge chatten. Jeg bruger min private mail: kongjacob[snabela]get2net.dk.